Instruktørerne

Mads, Helle & Niels

Velkommen til Love-to-Dance

Love-to-Dance er en forening, som består af en stor gruppe danseglade mennesker, som elsker at bevæge sig til musik. Vi startede i 2001, og er stolte af at sige, at en del af de dansere, som var med fra starten, er hos os endnu.

Nøglen til dette er, at vi har en rød tråd i vores forening. Vi vil det samme!… Vi vil danse til al den fede musik, vi hører i radioen – Lige fra det mest pumpede hitlistemusik til dejlige ballader og fed rockmusik! Vi udelukker ingen musik.

Det var vores filosofi da vi startede – og det er det endnu!

Dans på alle niveauer

Vi tilbyder dans på alle niveauer, lige fra absolut begynder til avanceret samt fra hyggedans til konkurrencedans.

Vi forsøger at dække alle vores danseres behov.

Noget af det bedste er også, at du ikke behøver en partner for at danse.

Du kan sammenligne vores dans med en form for aerobic eller zumba, hvor vi alle står på rækker og laver de samme trin – synkront – og til den fede musik!

Vores instruktører kan deres kram. De har alle gennemgået anerkendte kurser og uddannelser, og har alle mange års erfaring. De har vundet nationale mesterskaber, har deltaget i Europa- og Verdensmesterskaberne – og som forening kan vi sågar prale af at have skabt indtil flere verdensmestre.

Hvem er vi?  – se videoen!

Hygge – Sjov – Motion

Vi vil have det sjovt, og det lægger vi ikke skjul på, for uden et godt socialt samvær, da ingen dans!

Kom og dans hos os – du vil IKKE fortryde det!