Hvad er line dance

Hvad er line dance?

I line dance danser man i en formation af rækker. Deraf det engelske navn "line", som betyder række
Man danser næsten altid uden partner
Man udfører en bestemt serie og kombination af specifikke trin typisk for line dance. Dvs. en line dance er et mønster af trin sammensat på en bestemt måde, en koreografi.
Alle dansere udfører de samme trin - synkront! Dette er netop hjørnestenen i line dance: det ensartede udtryk på rækker. Der laves dog ofte variationer af bestemte trin i løbet af en dans.
Hver enkelt dans har et navn. Der er ingen bestemte regler for, hvad en dans må hedde. Ofte ses dog, at musiknavnet spiller ind på navnet på dansen, at karakteristiske trin i en dans bestemmer navnet, eller at koreografen lader dansens samlede stil og udtryk bestemme navnet.
En dans består af et antal trin sammensat over et bestemt antal takter i musikken. Typisk anvendes mellem 32 og 48 takter, men antallet varierer meget. Dog er det mest almindeligt at se anvendt fra ca. 20 og op til 64 takter. Danse under og omkring 16 er meget simple koreografier, mens det meste over 64 kan være vanskeligt at huske pga. den store mængde information.
Af og til ser man også, at en dans kan være sammensat af A, B og C dele, f.eks. "Don't stop movin'" af Alan G. Birchall. En dans med A, B og C-dele kaldes også en "phrased" dans. De enkelte dele udgør en bestemt koreografi. F.eks. kan A-delen være på 40 takter, B-delen på 8 og C-delen på 24. Tilsammen udgør de 3 dele hele dansen, men hver enkelt del danses på forskellige tidspunkter i løbet af musikken. F.eks. danses A-delen 3 gange igennem, hvorefter man danser B-delen en enkelt gang, man går så tilbage til A-delen igen, og slutter så af med at danse C-delen. Dette varierer selvfølgelig fra dans til dans. Disse typer danse kræver tid, tålmodighed og vilje at indlære (og huske), men kan ofte være utroligt spændende pga. variationen. Selv sagtens er disse danse heller ikke for nybegyndere.
I stil med at en dans kan bestå af A, B og C-dele kan en dans også indeholde en såkaldt ”tag”. En tag betyder ”løs ende” og er nogle ekstra trin, der bliver føjet til dansen. En tag anvendes ofte for at få dansen til at passe ind i musikken, f.eks. ved svage passager, ved pauser i musikken, eller man anvender et Tag for at man ved endt Tag starter forfra på dansen lige der hvor refrænet starter.
Koreografisk betegnes en dans som en 1-, 2- eller 4-vægsdans. Det betyder, at man efter endt dans gentager de samme trin i en ny retning, indtil man skifter retning (væg) næste gang. Indenfor line dance anvendes begrebet "ny væg", hvilket markerer gentagelse af koreografien i en ny retning. En 1-vægsdans fortæller således, at man danser i én retning – står altid overfor den samme væg. Således betegner en 2-vægsdans, at man efter endt mønster af trin (f.eks. 32 takter) gentager trinene overfor den ny væg, hvorefter man efter de 32 takter vender tilbage til den første væg. En 4-vægsdans er således en dans, hvor man når at danse alle 4 vægge igennem, dvs. alle 4 retninger. I de engelske dansebeskrivelser benævnes dette således som "wall", altså en "1-wall", "2-wall" eller "4-wall dance"
Der stilles ikke særlige krav til tøj og sko. Tag det på du føler dig bedst tilpas i! Skoene bør dog have dansevenlige såle, der muliggør hurtige bevægelser. Hvis man f.eks. har sko med gummisål, kan der være stor risiko for skader, idet sålen "hænger fast" i gulvet og gør, at du risikerer at falde i en hurtig bevægelse. Skader kan derved let opstå. På grund af sin oprindelse holder mange dansere country-stilen i hævd ved at danse i støvler (boots) og andet western-udstyr (jeans, chaps, skjorte, hat, smykker, bælte, etc.). Gennem de seneste par år er det også blevet populært at anvende dansesko. Selvom de har gummibund, er de designet specielt til at danse i, f.eks. mærket ”Bloch”, der forhandles flere steder i Danmark.